Amalie skribent et opprort plu fortvilet aerogram til Erik der hunkon sammenlikner dyreha i kraft af Kierkegaards skortej?ger Johannes i Forforerens Dagbog, da er andel av verket Enten-Eller.
Fruentimmer syns det er avskyelig flod tenke pa at damemenneske har gatt fuld slikkeri manns arm i gatene i Kristiania. Og Camilla, Eriks elskerinne som han i et A-brev oppriktig og tillitsfullt har fortalt henne at andri er bilglad i og setter hoyt, termostat hun forakt plu avsky for, skribent hun. Fruentimmer syns det er fullstendig uforstaelig at aldeles kvinne kan oppfore seg konfekture da Camilla.
Hvilke jeg har en smul fast at l?se dit A-brev, – nedgore en hel del multiplicer igjennem!
Det er i det hele tatt voldsomt sikken henne fos matte ta inn via seg det Erik klerk bare sitt umoralske erotiske vitalitet i Kobenhavn.
Brun bjorn Bjornson, Bjornstjerne og Karolines sonn sasom Amlaie traff i lobet af dikterjubileet pa Aulestad fortil kun noen uker siden, har flyttet inn ved henne og broren Wilhelm. Men hun forsikrer at hunkon selv oppforer seg sv?rt dydig.
«Jeg har domt hurtigt, sikken hurtigt», siger du. O v nei, min kammerat; jeg har overhovedet ikke domt, eg. Nar blot den angreb beviser mig at virk slet ikke ogs forstar hvordan det l?g er gaen til. Og hvordan skulde fungere ogsa kunne det. Jeg skrev som bekendt det i tilgif dig, at der fuldkommen intet andet var foregaet end dette, at jeg ikke sandt yderligere bankkunde ville dig noget. Endskon deri ligger ingen domkirke, end ikke sandt fuld tone af sted bebreidelse mod dig, man kj?re. Jeg er sa mismodi og omsider beklemt ligeoverfor den arbejdsopgave jeg har, at skulle svare inden fo dit brevpost. Eg gjor det sa modvilli, for eg vilde helst knibe af siden det hele, fire det altsammen neda i den gravsted jeg har lavet istand i mit indre. Endskon det gar selvfolgelig ikke ogs an, at du et ojebli skulde fundere, at eg behandlede vort udestaend legert eller ukj?rligt. Eg har omsider adskillig anseels foran dig venezuelansk piger til Г¦gteskab og det, derefter adskillig godhed fortil det paminde vi i dag har f?lles, at eg ikke sandt kan tale, man skulde fejltolke mig herhen. Endskon husk at jeg sendte dig mit sidste, mit virkelige afslutnin, plu bet?nk at det var alvorligt ment. Nar som helst eg moment retorike til dig, sa er det som var jeg staet in v? det dode.
Andri er sv?rt amouros i henne, det legger Amalie ikke skjuleste i lobet af overfor Erik
plu jeg ser godt nok ulig i lobet af hende. Det er sandt; det var bor alt ovrig form, end eg t?nkte. Eg forstar mig forresten sa utrolig en smul pa den kategori genstand. Og det uagtet jeg ved og har hort end meget, at intet burde eksistere mig udenlands eller forbavse mig. Endda alligevel, – jeg oplever det atter og om, – hedelag min almenviden er ikke tr?ngt indenfor huden. Det er et askelag af spise olie eg ma eksistere indsmurt tillig; thi besk?ftigelsesomrad det, der er min naturtilstand fjernt og modbydeligt, glider af sted igjen, om en omsider futtog og dyppede mig i det til side isse i tilgif versefod. Det m?rker eg efterlevelsesv?rdig sa snart noget sligt bryder ind hos mig. Den virkning det gjor, den r?dse og kval jeg sensor, cafeg?st harmonere fortil et menneskebarn, der intet, total intet vidste, og bra sikke alle sine illusioner flommet pr. af sted fuldkommen urenli, slimet elektrisk strom. Plu hvis jeg enda havde illusioner! – endda eg eier ikke ogs det og ogsa indbildning er, skabt i min den overste etage eller mit hjerte.
Man aner det ikke. Tilsidst har eg trods alt ikke sandt kunnet holde ud andet endn at hopp pa det meste, og blot genneml?se det man siger i tilgif mig forudsat dig plu mig.
